du trækker
sengegardinet for
foran mig, lader det
flyde i vinden
du hæver dit bryst
mod min mund, lader
det skvulpe i vinden
du er hele floden
der løber i en cirkel
om triumfbuen. Konger
på heste der stejler
foran springvand
deres skygger der
splittes af smaragdsten
i en guldring. Den
taglejlighed, det
vasketøj der spræller
på snoren, solen der
skinner i støvet
skyggerne flimrer
som en gasplanet når
du bryder overfladen
efter faldet i
vinden. Over
os hænger han
Napoleon, på sin hest
med sin trompet. Ham
vil jeg skrive en sang
til, hvisker du. Herefter
forsvinder egetræs-
chartollet i mørke
og vinden