Jeg kører på
den kridhvide
aftegning af en cykel på
asfalten. Hele
natten. Jeg passerer
bommene, rækker af
tomme flasker
soveposer og mugne telte
det pislugtende plankeværk ved
havnegrillen og resten
af den mørklagte
kaj. Fortsætter ud over
molekanten mod bunden af det
iskolde hav. Som en rusten vask
emaskine. Og alt imens
jeg aldrig når at forlade
cykelstien