Jeg hiver
i guitarstrengen, af og til slipper
jeg den når den er fuldt ud-
spændt, helt ude er alle
krige, ligesom X-
factor, er det derfor det
er vinter, eller er det bare
jorden der er sådan,
i den position i forhold til
solen? Jeg er ikke sikker på
hvor lang tid der går
imellem jeg slipper
strengen og trækker den
ud igen, alligevel
minder den mig om et
ur, især lyden af det
"at trække" – det lyder
som en funktion der
løber, der er det igen,
forud for en udløsning,
alle ender efter de
er blevet trukket op, ligesom
de kolde brosten på Istedgade