Når skuret en dag beslutter sig for at smide sømmene, knasterne og de lange sorte planker og istedet for hele tiden at være skur istedet bliver ét med den vind der hiver i træerne, når det den dag slipper grenene og svæver som røg mod solen indtil det igen får struktur og bliver slud der falder på et andet skur, på hængelåsen, ned i revnerne, ned i en stabel flyttekasser der står derinde og mugner og drypper på betongulvet, og når det så bliver suget op i et gammelt, gulnet lagen, og det lagen så bliver sparket ind i en krog under et par udtrådte kondisko, når det ligger der inde og bliver trådt på, ville dét så ikke ønske at det var et skur?