På staffeliet står et maleri
af en kvinde, hun rækker ud
mod vasen på bordet, strejfer
dine tanker, og de styrter
blomsterne, de mange farver
Træk dog hånden til dig
græd ikke så tungt, for ved hvert dryp
fortyndes farverne yderligere indtil
vi ender med at sejle rundt i tyndt, brunt pløre