Når verden er der mer

06.07.2015 | Jul 2015 | Martin Birkmand

Når jeg står på stranden og træder ud i vandet, deler havet sig omkring min fod, fiskene skyder over sandbunden, fuglene skriger, himlen vrider sig om sig selv og drypper, og de grå skyer puster sig op før de revner og hænger i laser. Når jeg træder ud i vandet med den anden fod, når jeg står i vandkanten på flintesten og muslingeskaller, når tangen griber fat om mine ankler, og vinden river mig i håret og i min hud, så snubler jeg og vakler. Når bølgerne lidt efter knækker i skum, når lynet slår ned, når skibene splintrer i min hånd, skrogene brister, og når vragstumper kastes afsted, når salte blævrende klumper hav hænger i gaderne, i murstene og over vinduerne, når planterne visner, hundene gør, og hestene stejler over brostenene, når plovens rustne skær kører fast i et træs sammenfiltrede rodnet i den dybe jord - og når jeg så spreder mine vinger ud over skårene og resterne af vandspejlet, ud over de røde lysende rosenblade der stiger fra under min fod, ud over havet og jorden, kloden og skyerne, når jeg hænger over det hele og trækker i verden som månen, så skinner solen, og så fordamper jeg som al duggen gør den dag du dør.

Ældre Nyere Tekster Kommentarer Del