Nummer 2
i tågen
står en fabrik i
den står en mand
ved en maskine i den
står en maskine ved en
mand river ham i armene
kalibrerer ham til tand
hjulene falder af tand
løs synger han om tåge
snak skriger ud i motor
larmen at arbejds
løshed er værre end
undergang