Bænkebidder
jeg tager
din hånd og
river hele armen
af dig graver den ned i
haven sidder hver
morgen over havre
gråden og drømmer
om det træ
der en dag må vokse op med
dine lemmer dingl
ende fra grenene klap
salverne hænger over
parcelhus
kvarteret festen varer ind
til lynet slår
ned