Sociale netværk som indsnævrede samt alternativer til monopoler
03.10.2020 | sociale netværk
Jeg opdagede ved lidt af et tilfælde da jeg skulle dele en youtube-video på facebook, at disse ikke bliver indlejret længere. Kort fortalt betyder det at du ikke længere kan afspille youtube-videoer direkte på facebook. Du bliver nødt til at forlade siden. Det samme er sket for Soundcloud-links der bliver delt på facebook. Det er sket i løbet af det sidste års tid. Det lyder måske uskyldigt. Men det har umiddelbart følgende effekt forklaret under disse fire "antagelser":
- Det virker til at brugere af facebook ikke har lyst til at forlade facebook. Altså trykke på et link der tager en væk fra siden. På en stationær computer har det ikke nogen betydning da et sådanne link åbner i et nyt faneblad. På en mobiltelefon, derimod, forlader man facebook helt.
- Jeg tror det handler om at man bladrer på facebook. Hvis jeg trykker mig væk fra facebook og efterfølgende tilbage igen, skal jeg starte forfra med at bladre på min væg. Af en eller anden grund har de designet facebook på denne måde - normalt ville en browser kunne huske hvor langt nede man var på en side før man forlod den. Men på fb kan man ikke fortsætte fra hvor man var kommet til.
- Måske vil folk bare gerne blive på fb fordi der sker rigeligt der. Fordi man ikke orker at beskæftige sig med andre sider. Who knows. - facebook skelner mellem interne handlinger. Men ikke mellem eksterne. Hvis jeg deler et youtube-link, står der "Martin har delt et link". Det samme står der hvis jeg deler et hvilket som helst andet link. Hvis jeg derimod opdaterer mit profilbillede, står der noget i stil med "Martin har opdateret sit profilbillede".
- Jeg tror facebook prioriterer interne handlinger. Altså det at jeg opdaterer mit profilbillede, bliver eksponeret i langt højere grad end det at jeg deler et link.
- Jeg tror der er en algoritmisk metode på facebook der bestemmer hvem der ser et opslag. Igen tror jeg interne opslag får mere opmærksomhed end eksterne. Men jeg tror eksterne opslag bliver vist til et mere og mere koncentreret udvalg af venner. Altså i første omgang måske til nogle stykker. Næste omgang måske hovedsageligt kun til dem der likede første omgang osv.
Altså. Givet ovenstående: det at fjerne indlejring ligner et stunt foretaget af facebook for at vinde markedsandel. For at få facebook-brugere til at blive på facebook. Aldrig rigtig at forlade stedet. Metoden kaldes vist nudging: Indirekte at ændre folks adfærd ved feks. at sørge for at visse typer opslag får flere likes end andre. Hvis man bare gerne vil følge med i andre menneskers liv på facebook (gennem billeder og videoer uploadet til facebook), må man selvfølgeligt gerne det. Problemet er (blandt andre) det at alle de billeder, al den tekst og alle de videoer du lægger op på facebook, alt det ejer de. Altså ophavsretsmæssigt. Og givet ovenstående punkter: hvis jeg vil have opmærksomhed på facebook, bliver jeg nødt til at overdrage det jeg laver, til dem. Derudover er det næppe nogen god idé at facebook bliver indelukket på den måde. Det leder til monopol lignende hvad google har i søgemaskineverdenen.
Jeg bruger primært facebook til at dele ting jeg laver: tekster jeg skriver, musik jeg laver, måske film jeg laver til musikken, billeder jeg tager. Osv. Jeg har ikke lyst til at dele disse ting direkte på facebook, blandt andet af ovenstående grunde. Så jeg lægger dem på min egen side i stedet og deler så et link til denne på fb. Hvis fb fortsætter i samme stil, er det næsten omsonst for mig at dele links da disse næppe når ud til flere end et par af mine venner. Venner jeg ligeså godt kunne ringe til for fortælle om linket. Jeg tænker der er andre mennesker der bruger facebook til at dele ting de laver. Jeg er begyndt at ty til alternativer til facebook. Her en liste:
- Tumblr : minder meget om facebook. Men her kan man stadig indlejre i hvert fald videoer. Derudover har Tumblr et "følge"-system. Altså det er ikke baseret på ens venner. Istedet kan man følge mennesker. Jeg er på her: https://brkmnd.tumblr.com/. Jeg deler alt jeg laver, på Tumblr.
- Ello.Co : Også et socialt netværk der minder om facebook. Men her kan man dele opslag ind i kategorier. Feks. dele et link med mærkaten "musik". Jeg er på her https://ello.co/birkmand. Jeg deler hovedsageligt engelske ting jeg laver på Ello. Mest musik. Nogle billeder, dog.
Det at "jeg er på her" er ikke så meget en reklame som det er et forsøg på at skabe netværk. Så tilmeld dig selv, så kan vi være venner med hinanden. Eller hvad det hedder. Følge.
Der er sikker andre steder derude. Skriv hvis det er. Det handler først og fremmest om decentralisering: at alt hvad der foregår på internettet, ikke foregår på en enkelt eller et par stykker platforme. At det bliver spredt ud over hele internettet.
Hvis du er ligeglad med hvad jeg laver af musik, tekster og foto i min fritid, forstår jeg det kun godt. Om nogen. Statistisk set burde jeg nok være det samme hvad angår andres kreative indfald. Men det er jeg altså ikke. Jeg er typen der er (stort set) ligeglad med andres hverdag. Til gengæld er jeg vild med ideer og skøre påfund, skæve indfald og hvad har vi. Og jeg tror desværre der for fremtiden på facebook bliver mindre og mindre af den slags.
Jeg har skrevet noget uddybende til denne artikel. Dette kan findes her Sociale netværk som indsnævrede : uddybninger og ekstra.