Jeg fandt det her i Roald Als' bog Håbløst Bagud fra årtusind-skiftet:
Og så kom jeg i tanke om om det overhovedet kan lade sig gøre. Altså at ja'er er forskellige, og nej'er er ens. Eller omvendt for den sags skyld. Det kan i hvert fald lade sig gøre at to ja'er er forskellige. Man kan tilføre mening til svar på et spørgsmål (udsagnslogik i natursprog). Hvis spørgsmålet feks. er "har du en kat", er det samme ja fra mig og en katteejer forskelligt. Mit ja er absurd - jeg har ikke en kat. Katteejerens ja er sandt. Så to forskellige ja'er til et eneste spørgsmål, endda. Den her måde at sammenligne på kan vi sige er semantisk. Alle sande ja'er er i en klasse, alle falske ja'er er i en anden. Osv. Men så er der jo kun to kategorier et ja kan tilhøre. Derfor er der mange ens ja'er. Vi kan tilføje spørgsmålet. Så "har du en kat" indeholder en samling falske ja'er og en samling sande ja'er. Osv. Sagt og skrevet på en anden måde: alle falske ja'er til spørgmålet "har du en kat" er ens. Osv.
På den anden side virker det bare som om et nej burde tilhøre en person. Lad feks:
Godt. Vi spørger i plenum "Har du en kat", og A og B svarer "nej". Vi spørger "har du en hund", A svarer "ja", B svarer "nej". Er B's "nej" til spørgsmålet om hund så det samme som til spørgsmålet om kat? Det er det nok ikke. Men hvad nu hvis vi spørger B "har du en kat". B svarer "nej". B køber en kat. Og vi spørger igen "har du en kat". B svarer igen "nej". Nu er første svar sandt, men det andet er falsk. De er i hvert fald forskellige. Men hvad nu hvis vi spørger B om dette spørgsmål og så spørger igen 2 minutter efter. Lad os i hvert fald sige at her tilhører et svar en person samt et tidspunkt. Her kan to nej'er ikke være ens. Lige meget hvad. Selv hvis jeg svarer "nej,nej" er det sidste sagt på et andet tidspunkt end første.
Nu har vi to forskellige definitioner:
Jeg hælder selv mest til def. 1. Men jeg er ærlig talt blevet noget forvirret af det her.
Man kan også sige at et svar er relativt - at personen der giver det, selv afgør om der er andre svar der er ens med det. Det er nok den typiske måde at gøre det på. For så er der ikke noget at diskutere. Problemet her er jo at hvis nu jeg mener mit ja er det samme som dit ja, men du mener de er forskellige. Så har vi to hver vores forskellige forståelse af noget vi hver i sær har sagt. I et ekstremt tilfælde har vi en forskellig forståelse af alt der bliver sagt. Og så kan vi ikke have meningsfuld kommunikation med hinanden.
Der er også den mulighed at der er en diktator der fortæller os hvilke ja'er der er ens, og hvilke der ikke er. Nok heller ikke den bedste løsning.
Sådan kan det gå når man læser karikaturtegninger.