Forside/Blogaden
Tekster
UfNet
Musik
Nørderier
Linktree
FB
Om
En serie på siden her om digt-teknikker? Let's rock! Jeg har hørt det her forskellige steder: undgå adjektiver. Jeg har selv på et tidspunkt postet Hvedekorns bud på et godt digt. Her skriver en eller anden redaktør i et punkt:
Pas på adjektiver. Gå dem efter, kan de undværes eller erstattes med mere spændende og præcise alternativer? Dobbeltadjektiver - "en mørk sort aften" - ophæver ofte hinanden, vælg det vigtigste.
Det handler jo godt nok om dobbelt-adjektiver. F. Scott Fitzgerald står angiveligt for følgende citat:
About adjectives: all fine prose is based on the verbs carrying the sentences. They make sentences move. Probably the finest technical poem in English is Keats’ “Eve of Saint Agnes.” A line like “The hare limped trembling through the frozen grass,” is so alive that you race through it, scarcely noticing it, yet it has colored the whole poem with its movement–the limping, trembling and freezing is going on before your own eyes.
Ja, ok. "frozen" er jo et adjektiv og ikke en bevægelse. Han vrøvler lidt, den gamle dreng.
Jeg er normalt ikke så meget for alverdens regler. Og jeg er helt sikker på at adjektiver kan bruges super kreativt og resultere i et fedt digt. På den anden side kan jeg godt lide at raffinere mine digte. Og det er en interessant øvelse at skifte adjektiver ud med verber. Det bliver mere simpelt og måske mere kraftfuldt. Lad os prøve.
Jeg skrev engang for en milliard år siden følgende digt (Den fjortende - nærmere for præcist 9 år siden - plus/minus en milliard):
Du, Sol er det mon dig der smelter huller i skyerne sprøjter glinsende stråler ud over dryppende, slatne og når alle de gummidæk trækker lange slør- haler hen ad vejen, væk når de klasker, tørrer mørkegrå tunge klatter af i en vissen hæk hvorfra øverst en vandstær vipper med halen udfolder de fintspættede fjer op, op, så langt, inden det sner og når Du, Sol, til aller sidst strækker din hvide hals ryster næb og spjætter vredt når Du skråler, sprøjter skinnende fjer der flimrer ud over en januar dag Du, vandstær er det mon dig der har spist alle de røde bær?
Jeg synes ikke det er super godt. Lad os prøve at fikse det. Der skal helt klart også fjernes andet end adjektiver. Men der er mange. Commence forårsrengøring:
Sol er det dig der sprøjter ud over bildæk klasker du i en vissen hæk er du en vandstær der udfolder de flimrende fjer strækker du hals fløjter du eller er det dig der har spist de røde bær
"røde","flimrende" og "vissen" beholdt. Vi kan fjerne dem også:
Sol er det dig der sprøjter ud over bildæk klasker du i en hæk er du en vandstær der udfolder sine fjer strækker du hals fløjter du eller er det dig der har spist hækkens bær
Jeg kan faktisk nogenlunde godt lide den nye version. Og den er 100 gange lettere at læse. Når man skræller ord væk på denne måde, sker der i hvert fald tre ting:
Skal adjektiver så aldrig være der? Igen: der er helt klart super fed brug af adjektiver i digte. Min tidligere engelsklærer/digtlærer på efterslægten har skrevet et digt hvor en linje går:
over høstgul eng
Det synes jeg er ret raffineret skrevet. "høstgul" tilføjer både farve og tilstand. Adjektiver er grundlag for prædikatlogik. Hvis man går lidt filosofisk til værks, kan man vel misbruge det. Hvad der er lagt op til i punkt 3). Og så er der adjektiver der tilføjer noget absurd eller ophæver sig selv, feks. "betonblødt". Her sker der forskellige ting. Feks. kan noget godt være blødt som beton. Det er bare ikke særlig blødt så. Derudover tilføjer adjektivet både substantivet "beton" og adjektivet "blødt". Det giver en noget at arbejde med. Selvfølgeligt kan man være poetisk og kreativ med adjektiver. Men det er sikkert altid en god øvelse at skrælle i det man laver. "kill your darlings" - det havde jeg en dansklærer (også på efterslægten) der var glad for at sige.
Index
Kommentarer
Del
Terminus
