Jeg fandt det her digt i antologien Flasher min tranebærmund (FMT) (side 154). Det er skrevet af Tamara Nyvang Bredevang Andersen i 2015. FMT er en antologi over Hvedekorn - altså med bidrag. Digtet har ingen titel. Men jeg kan ret godt lide det. Hold on:
Duen hænger på hovedet. Det kan jeg meget godt lide. Det kan jeg meget godt lide at gøre. Selv. Selvom min pande bliver varm. Og min kæbe falder ud. Ud af munden kommer spyt. Jeg salver mig selv i søvne. Mine kinder samler sig og hænger nedad. Og bliver til nosser. Hænger dine. Hænger dine som gamle mænds nosser? Holder din hue dine nosser og dit liv på plads? Holder din hue dit liv inden for rækkevidde/rækkehuse? Alle på række. Så tæller vi lige alfabetet. Hvor mange point kan dit navn få? Tre a’er tæller tre. Det stjal jeg fra matematiktimen. Tysklæren gav os lakrids man kan sutte fast til hånden. Piercing passer på. Ingen måde til dig lad os snakke om det. Lad os snakke om at min nakke. Ikke kan holde til mit hoved. Hvis jeg falder. Er det ikke sikkert at nogen griber. Det får mig til at føle.
Jeg kan ret godt lide alle de der garden-path-forvirringer. Fruit flies like a banana. You know.