Anden søndag i advent. Ret meget, endda! Altså det med gaver, julen er jo børnenes fest, hvilket Elvira har skrevet om. Engang var det 2002 og juleaften, og den gik cirka sådan her:
Den 97-arige fru Elvira Mortensen, Flauenskjold, er medvirkende til, at danskerne i år bruger flere penge på julegaver end nogensinde før: »Jeg er medvirkende til, at danskerne i år bruger flere penge på julegaver end nogensinde før«, siger fru Elvira Mortensen og tilføjer: »Jeg plejer at strikke en trøje med en hjort på brystet til min søn i julegave, men i år har jeg besluttet at flotte mig og strikke et par varme sokker til ham også, for julen er jo børnenes fest, og selv om han efterhånden er blevet 73 år, er det stadig en stor aften for ham, og derfor sørger jeg også altid for, at han får mandelgaven, det var ellers lige ved at gå galt sidste år, da min afdøde søsters svogers nieces oldebarn fra Farsø ringede for at ønske mig glædelig jul, netop som jeg skulle til at putte mandlen i min søns risengrød, så i forvirringen kom jeg til at lægge den i min egen tallerken, men det opdagede jeg ikke, før jeg fik den i munden inde ved bordet, og så var gode råd dyre, men jeg klarede den ved at sige til min søn, at han lige skulle se, hvor flot juletræet var blevet, og |
da han vendte sig om, så jeg mit snit til at spytte mandlen over i hans risengrød, desværre gik det hverken værre eller bedre, end at min overmund røg med, og inden jeg kunne nå at advare ham, havde han taget den næste skefuld og fået mine tænder galt i halsen, så jeg måtte storme ud på gårdspladsen og hente mælkekassen fra hans knallert og dunke ham i ryggen med den, men så kom både min og hans overmund også ud, og det samme gjorde mandlen, så min søn kunne få den marcipangris, jeg altid køber som mandelgave inde hos Homo-købmanden i Pandrup, for selv om man ikke bliver yngre med alderen, og det kniber med fodtøjet, handler jeg altid selv ind til jul, og jeg skulle jo også i Garnøglen for at hente garn til min søns sokker, for det kan ikke nytte, at han sidder og fryser, når han kører rundt på sin knallert, jeg har ellers sagt til ham mange gange, at han skal klæde sig varmt på, men det går lige ind i det ene øre og ud ad det andet, fordi han ikke har ørevarmere på, men sådan er det jo med de unge mennesker nu om dage, de tænker ikke på andet end at blive (forkortet af red.) 24. december 2002 |
Hvorfor gøre ting? Altså hvorfor lave musik? Eller endnu vigtigere: hvorfor skrive digte? Jeg skrev på et tidspunkt om insta-poesi. Her er grunden til at skrive digte selvfølgeligt den at man kan få følgere på SoMe-platforme. Jeg faldt lige over en artikel på kontrast.dk om Emil Salzer der er sprunget ud som digter. Kontrast.dk er et højreradikalt tidsskrift med skribenter/meningsdannere der hader identitetspolitik og den slags. Her har digte det formål at sprede et budskab. Et godt digt er et der skriver sig ind i en holdning man er enig i. Et dårligt ditto skriver sig ind i en holdning man er uenig i. Gode digte får her altid påklistret prædikater som "modigt" eller "relevant". I begge tilfælde er digtning i sig selv ligegyldigt. Det er det samme med økopoesi - folk er enige eller uenige med et økodigt, og på den måde er det godt hhv. dårligt. Hvis digte og musik og den slags udelukkende er her og har værdi fordi vi kan bruge dem og det, er digtning og musik og den slags i sig selv meningsløst. Så der er ingen grund til at skrive digte eller lave musik medmindre du gerne vil sprede et politisk budskab eller lignende. Og det kan du lige så godt gøre med et læserbrev. Så hvorfor skrive digte eller lave musik? Nemlig, der er ingen grund. Heldigvis behøver vi slet ikke spilde tiden med den slags længere. Vi kan jo feks. bare få chat-gpt til at gøre det. Her er et juledigt af den smukkeste og letteste slags:
Når vintervinden hvisker blidt, og stjerner funkler i nattens skridt. Når granens duft fylder hvert rum, og adventslys brænder stille og smukt. Pejsens flammer danser i takt, julemusikens blide kontakt. Børnelatter høres i krog og krog, hjerter varmes ved kærligheds glød. Snefnug falder som englefjer, glimter blidt, før de forsvinder her. Gaver pakkes med omhu og sjæl, hver lille ting fortæller en fortælling hel. Julen er mere end pynt og gaver, det er minderne, vi alle bevarer. En tid for glæde, for fred og for ro, hvor kærlighed lyser som stjernens bro.
Nok om det meningsløse kulturelle ingen alligevel interesser sig for. De er ved at rejse en grim bygning overfor, og en eller anden polak har tæsket løs med en asfaltrundsav hele dagen. Den slags skaber julestemning. De spiller julemusik i Netto - nok for at skræmme kunderne væk. Eller måske for at få børnene til at græde. Og chat-gpt supplerer: Må din jul være fyldt med varme, glæde og magiske øjeblikke. Tak for magien!