Forside/Blogaden
Tekster
UfNet
Musik
Nørderier
Linktree
FB
Om
TerminusGlædelig Nytårs Aften 2024
31.12.2024 | højtid
Så er det blevet nyrårsaften - 2024. Meget snart er det 2025. Spændende. I 2003 oplevede Elvira Mortensen følgende:
| Den 98-arige fru Elvira Mortensen, Flauenskjold, advarer nu mod brug af for kraftige bordbomber: »Jeg advarer nu mod brug af for kraftige bordbomber«, siger fru Elvira Mortensen og tilføjer: »Jeg havde ellers regnet med at holde en fredelig nytårsaften foran fjernsynet, for jeg havde set, at de sendte "Landsbylægen" med Ebbe Langberg, og den har jeg ikke set, siden de viste den i Kinoteatret 1 1958, men så kunne jeg jo godt høre min søns knallert ude på gårdspladsen, han kommer ellers aldrig og besøger mig, men de unge mennesker har jo så mange tossestreger for nytårsaften, og da jeg kiggede ud af vinduet, så jeg, at han var i gang med at hejse min havelåge op 1 flagstangen, men han havde nu ikke rigtig kræfter til det, selv om han kun er 74 år, så jeg åbnede døren og spurgte om han ikke hellere ville indenfor og smage en af mine vaniljekranse og have et glas kirsebærvin og se "Landsbylægen" med Ebbe Langberg, men han syntes jo, at der skulle ske noget på sådan en nytårsaften, sådan er det jo med de unge mennesker, så han tog en af | disse hersens bordbomber med ind i stuen, som vi kunne sætte ild til, nar klokken blev tolv, jeg er jo ellers ikke meget for alt det krudthalløj, for jeg kan huske det ar, da min mand levede, og han havde kæbt nogle knaldhætter, som spruttede rundt på gårdspladsen og nær havde taget livet af mig, da de sprang op under kjolen og satte sig fast i mine mamelukker, så jeg måtte sætte mig i et vandtrug, men det var da næsten værre med min søns bordbombe, for ikke så snart havde han sat ild til den, før det gav et forfærdeligt brag, og hele stuen blev fyldt med røg, og min søns nye, hvide nylonskjorte var smeltet, og hans ansigt så ud som dengang han forsøgte at reparere lyset over mit spisebord, og der blev helt stille i stuen, men det viste sig nu også, at mit horeapparat var faldet ud på grund af braget, så jeg blev helt (forkortet af red.) 1. januar 2003 |
Jeg ved ikke hvorfor, men når jeg læser hendes snydt, så kan jeg ikke lade være med at se min farmor for mig. Anyway. Det buldrer godt igennem derude, og her sidder man og tror de er ved at kalibrere missiler. For ti år siden skrev jeg min første nytårs-ting på siden her: Ugerne der er gået. Jeg kan smide talen ind her:
Vi er hver især ugerne, tilsammen er vi året. Vi har budt på op og nedture, vi har været rundt omkring i verden, vi har været på havet, vi har været lokale, nu skal vi være nye - helt nye. Vi har været langsomme og sløve, vi har været hurtige og blæsende, vi har været vejret, solen, månen, dagen og natten. Nu er vi forgået, glemt og væk, sivet med sneen mellem græsset ned i jorden. Enkelte af os er som billeder rundt omkring, enkelte af os lander endnu på dine læber som et kys. Sådan er vi, ugerne, og meget snart kommer vi igen.
Der er sgu da også nogle billeder, nogle af dem kan jeg ret godt lide, hvorfor ikke:
Altså billeder fra en december på Samsø i 2014. De der elmaster var jeg helt skudt i - billedmæssigt. Min side har altså haft 10års jubilæum her i løbet af året der er gået. Jeg troede sgu det jubilæum var i 2023, så jeg har jeg skrevet Næsten 10års-jubilæum-artikel. Hvis det ikke lyder inspirerende nok, så lad os starte chat-gpt op:
Each new day is a blank canvas—paint it with bold strokes of courage, kindness, and dreams.
Jeg hader den slags. Lad os modde det:
each new day is a day and while you stand there in the morning light painting you have a stroke and every day becomes something else
Sådan! Anyway, hvad bringer 2025? Aner det ikke. En masse nye dage, muligvis med en masse af det gamle, måske noget af det nye. I hvert fald noget af det dejlige. Nok også noget af det alvorlige. Nu vil jeg æde noget mad og se Kongens nytårstale. Til nationen. Godt nytår!
