Altså grammatik for prædikatlogik. Lad antallet af argumenter et prædikat eller en funktion tager, være betegnet aritet. Først og fremmest har vi termer:
Intet andet er en term.
For formler har vi:
Husk at vi har at et prædikat af aritet 0 er et udsagnsatom. Det inkluderer vi som formel. Intet andet er en formel. Argumenterne til prædikaterne er termer. Derfor kalder vi denne logik for førsteordens. Havde vi haft at et prædikat kunne tage prædikater som argumenter, var logikken af højere orden. Vi har at \( \forall, \exists \) binder lige så stærkt som \( \neg \). Resten er som ved udsagnslogik. Altså:
En grammatik som denne giver anledning til et syntakstræ. Måske får jeg taget mig sammen til at tegne et på et tidspunkt. En variable, \( x \), er bunden, hvis der dukker en kvantor op som forældre når man vader op gennem træet. Ellers er x fri. Vi kalder alt under en kvantor i træet for inden for kvantorens scope (i mangel på et dansk ord). Vi kan angive dette med []. Feks. givet $$ \forall x (P(x) \land Q(x)) \lor \neg P(x) $$ Her har vi $$ [\forall x . P(x) \land Q(x) ] $$ bundet til scopet under kvantoren. Hvorimod formlen $$ \neg P(x) $$ er fri.
Givet en formel \( \phi \) samt en term \( t \) og en variabel \( x \) har vi at \( \phi[t / x] \) er formlen hvor vi substituerer alle frie forekomster af \( x \) med \( t \).
Substitutionsmarkøren \( \phi[t / x] \) er ikke en del af logikken eller grammatikken.
Substitution sker i syntakstræet.
Der kan opstå problemer. Lad feks. \( t = f(y,y) \) en term. Siden \( t \) er en term, kan den ikke indeholde en kvantor. Altså er \( y \) fri. OK. Vi laver følgende manøvre \( (\exists y. P(x) \lor P(y))[t/x] \). Og vi får: $$ (\exists y . P(f(y,y)) \lor P(y)) $$ og så er \( y \) i \( f(y,y) \) jo bundet af eksistenskvantoren. Derfor indfører vi følgende definition:
Lad \( t \) være en term. Lad \( x \) en variabel. Lad \( \phi \) en formel. Vi siger \( t \) er fri for \( x \) i \( \phi \) hvis ingen variabel \( y \) i \( t \) bliver bundet efter \( x \) er blevet substitueret med \( t \) i \( \phi \). Altså efter \( \phi[t/x] \).