jeg er en afvigelse
løkken om din hals
den betonklods med
enden af et reb bundet
om der falder som et bund-
rustent anker
fra
skibsboven pløjer horisonten
i to, og jeg er
alle de måger der
alle de hejrer der
alle de ord du
aldrig fik skreget, imens
er havet alt
for tynget af kviksølv
til at nogen nogensinde
husker