Hvorfor er byen lang som en tarm
og husene, gavlene, murstenene sprækker
hvorfor er gaderne grå som cement
og himlen, mørket, hvælvet flækker
og når du rækker ud efter mig
hvæser stjernerne og falder
indtil du rør ved mig
og byen antænder og brænder
ned
C'est la vie, gråden og støvet, eller vi er
drysset ud over verden som aske og himmel
så nøgne