Den femtende

15.01.2015 | Jan 2015 | Martin Birkmand

lander han ikke i dine aftryk i mudderet idet det sprøjter, er det regn der falder hen over de dybe fuger og stejle grøfter, råber han ikke: tror du det er viiiiindeeeen der piiiiisker dig over bryyysteeeet! hvorefter sivene knækker og hænger, eller er det grene under dine fødder, træernes knogler, måske er det fingrene der bløder, træder han ikke ud af to af dine skridt for hver gang du tager et, og så slår han ud efter dig, er det din rygsøjle der knaser, er det hver og en af hvirvlerne der ligger kastet ud i en sinuskurve foran dig, skarpe sten smidt på en sti, så langt fra kødet og blodet, som en slange kravler de fra skødet og op i kraniet, og vi løber i cirkler - i cirkler: herpå fra dette punkt kommer du kun tættere og tættere på begyndelsen: en dag i Januar - den første
måske, noget nyt var ved at ske
for hver gang du så ned på ham
i det grumsede spejl fra hvor du drev
i en utæt robåd på mosen, ville du
bare gerne vide hvad han dog ville dig
den dag, så langt fra en bred
hvor du alligevel var ved at gå ned

Ældre Nyere Tekster Kommentarer Del